Allium / Prydløg
- Fremhævet
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Allium og prydløg
Prydløg er en eventyrlig plante – en fantastisk kilde til hurtig fryd og pryd i haven. Planten er kendt for sine smukke slanke stængler, der bærer et yndigt kugleformet blomsterhoved. For at fremhæve plantens skønhed ved blomsterflor anbefaler vi hos Løgbutikken, at du planter dine prydløg i grupper. Prydløg findes i forskellige spændende farver som lilla, blå, hvid, rosa og lyserød, og deres højde spænder fra 10 cm til 150 cm.
Eventyrlig havehygge
Disse smukke blomster blomstrer primært om foråret eller tidligt på sommeren, typisk mellem maj og juli. I forhold til plantested kræver prydløg ikke meget opmærksomhed. De kan trives i de fleste jordtyper, i både sol og halvskygge, men de foretrækker en solrig placering i en næringsrig, veldrænet jord med en vis mængde kalk.
Vanding og gødning er normalt ikke nødvendigt, hvis de er korrekt placeret. Prydløg er nemme at få succes med, da de sjældent plages af skadedyr og kan komme igen år efter år.
Prydløg er ideelle til at pryde blomsterbede, hvor de kan skabe kontrast og tilføje elegance mellem andre planter eller i stenbede. Nogle foretrækker dog at plante dem sammen med andre lavtvoksende planter, der dækker bladene, når de visner, for eksempel storkenæb eller andre bunddækkeplanter.
Biodiversiteten er vigtig for at passe på vores insektbestand, og her er prydløg et godt og miljøvenligt valg. Prydløg tiltrækker nemlig et væld af insekter, lige fra de mindre synlige til humlebier og sommerfugle.
Sådan planter du allium og prydløg
Når du modtager dine løg fra Løgbutikken, anbefaler vi, at du får dem i jorden med det samme efter levering. Hvis du ikke har mulighed for det, kan de opbevares mørkt, tørt og køligt.
Grav et hul, der er tre gange så dybt som løgets højde, og placer løget med spidsen opad.
Løgene kan plantes i klynger med passende afstand eller efter eget ønske.
Fyld hullet op med jord, tryk jorden let til og vand efter plantning.
Pasningen af prydløg er minimal, da de er hårdføre og nøjsomme. Hvis jorden er god, skal du kun vande og gøde i tilfælde af tørke.
Bestil allium og prydløg fra Løgbutikken
Hos os finder du et bredt udvalg af allium og prydløg i forskellige sorter, spændende farver og størrelser. Vi har noget for enhver smag og kan vejlede dig, så du får valgt den helt rigtige type, hvis du er i tvivl.
Bestil dine allium eller prydløg i dag og se frem til at nyde de skulpturelle og betagende blomster, der uden tvivl vil give dig en magisk sæson i haven. Se sortimentet her