Dahlia Halskrave
- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Dahlia Halskrave
Dahlia og Georginer findes i et fantastisk udvalg af de smukkeste former og farver.
De vil male din have i de mest forrygende farver fra juni/juli til frosten sætter ind sent på efteråret. Du kan nyde dine Dahlia i haven eller bruge dem i buketter og som snit til vasen indenfor.
Der findes et stort antal Dahlia og Georgine sorter, som spænder lige fra små kuglerunde blomsterhoveder til meget store blomsterhoveder der fylder lige så meget som en stor tallerken. De forskellige Dahlia er delt op i forskellige Dahlia grupper, som hver især har deres kendetegn.
De forskellige Dahlia grupper
- Åkande
- Anemone/Enkeltblomstrende
- Ball
- Dekorativ
- Dinnerplate
- Fimbriata
- Halskrave
- Kaktus/Semi-Kaktus
- Pompon
Dahlia Halskrave er kendetegnende ved to lag kronblade. De yderste er større, og de inderste er mindre. Den inderste minder om en krave, hvilket har givet sorten sit navn. Dahlia Halskrave har åbne blomsterhoveder og giver derfor god adgang til bier og andre insekter. De har et helt særligt udtryk og er en fryd for øjet, når de blomstrer i haven.
Modtagelse af dine knolde
Når du modtager dine Dahlia- og Georgineknolde i februar–april, kan du med fordel plante dem i krukker eller spande til forspiring. Brug almindelig spagnum og hold jorden let fugtig uden at den bliver våd.
Placer dem frostfrit i drivhus, garage eller et andet egnet sted. Herefter er de klar til udplantning i bede og krukker i maj, når risikoen for frost er ovre. Hold øje med knoldene, så de hverken tørrer ud eller står for vådt.
Dæk eventuelt med fiberdug, hvis der skulle komme enkelte kolde nætter. Plant altid Dahlia i fuld sol, da de elsker varme.
Hvis du ikke vælger at forspire dine knolde, kan de opbevares køligt, tørt, frostfrit og ventileret indtil udplantning.
Plantning af dine Dahlia- og Georgineknolde
Høje sorter kan med fordel plantes i læ, så de ikke knækker i blæsevejr. Plant knoldene cirka 5 cm under jordoverfladen, både ved forspiring og udplantning.
Dahlia kan plantes både i krukker og i bede. I starten kræver de kun lidt vand, så undgå overvanding. Når planterne spirer frem, øges vandmængden, og i blomstringsperioden har de et stort vandbehov, især på varme sommerdage.
Gød gerne i vækstsæsonen og sørg for jævn vanding for at opnå en rig og lang blomstring.
Hvorfor vælge Løgbutikken
Hos Løgbutikken har vi et af Skandinaviens største udvalg af Dahlia- og Georgineknolde i høj kvalitet.
Alle vores blomsterløg og knolde sælges online via vores webshop
Hos Løgbutikken er vi specialister i Dahlia og Georgineknolde og tilbyder både et stort sortiment og masser af viden, så du får mest muligt ud af dine blomsterløg og knolde.
